Kærligheds-frokost på Oubæk

I dag er det jo Valentinsdag, og jeg var så heldig at blive inviteret ud at spise af min søde kæreste. Valentinsdag er i nogles øjne en frygtelig, pladderromantisk og kommercialiseret undskyldning for at tjene uendelige mange penge på vamle kort og halvvisne roser fra diverse tankstationer. I min optik er det en fin anledning til at vise, at man holder af hinanden. Lidt ekstra kærlighed på en grå torsdag kan da aldrig skade :)

Valentins dag ligger meget belejligt i samme uge som Copenhagen Dining Week, så vi havde fået bord på Oubæk til deres Dining Week menu: 3 retter til 200 kr. inkl. en flaske San Pellegrino. Mine forventninger var høje, for jeg tjekker altid diverse anmeldelser på nettet før selve middagen, og Oubæk har fået mange roser, siden de åbnede i 2004. I mellemtiden har de dog sadlet om fra Michelin-niveau til bistro, men det gode håndværk og de lækre råvarer fornægter sig ikke, og Oubæk blev da også nævnt i Michelin-guiden i både 2011 og 2012. Da vi ankom stod der allerede en hob af gæster, som ventede på, at døren blev åbnet. Copenhagen Dining Week kan godt til tider føle lidt samlebånds-agtigt, men da vi kom ind i varmen og fik sat os til rette i de hyggelige lokaler, glemte man hurtigt, at bordet kun var vores de næste to timer.

Lynhurtigt fik vi et vinkort i hænderne, men da vi var der til frokost, blev vinen erstattet af en flaske mineralvand. Første ret stod lynhurtigt på bordet: En portion intens jordskoksuppe serveret i en dyb skål, men ærteskud, æbletern og sprøde rugbrødscroutoner til at bryde fedmen. Halvvejs igennem suppen fik suppen selskab af en kurv med saftigt maltbrød, som var perfekt til at suge de sidste lækre dråber op. Min absolout eneste anke var, at suppen godt kunne have været varmere - men sådan er det jo, når 20 mennesker skal have suppe samtidig.

Tjenerne er meget effektive, så knap nok var suppen væk, før næste ret blev fløjet ind på bordet: En smørmør kalveskank på en grov kartoffelmos omgivet af syltede perleløg, en kraftig rødvinssauce og en frisk frisesalat vendt i en syrlig vinaigrette. Ummm! Ren forkælelse for ganen, og det var en udfordring ikke at slikke tallerkenen!

Middagens søde punktum var en silkeblød crème brulée, som blev serveret i et lavt sylteglas med en smuk kugle passionsfrugtsorbet på låget, som blev taget af og sat ved siden af ved serveringen. Det bedste ved crème brulée er næsten lyden af skeen, når den bryder den smukke karamelliserede overflade, og den fede vanilje/fløde-creme og den syrlige is harmonerede hinanden perfekt.

Alt i alt min bedste Valentinsdag nogensinde: Fantastisk mad i selskab med en man elsker. What's not to love?