Italiensk lækkerhed på Tonys

I januar var jeg på Tonys – en italiensk restaurant ejet af gutterne, som også står bag bl.a. Madklubben, Frankies, Oysters & Grill osv. Tonys ligger pt. to steder i København: Havnegade 47 i Indre By og Vesterbrogade 64 på Vesterbro. Jeg har kun prøvet den, der ligger i Havnegade, men er sikker på, at der er lige så meget smæk for skillingen på Vesterbro.

Fint dækket bord med røde Peugot salt- og peberkværn

Jeg er stor fan af Madklubben-drengenes restauranter. De er hyggeligt indrettede, personalet er smilende og imødekommende, der er en afslappet stemning, fordi man selv tager bestik, hænger overtøjet og skænker vine – og så er det til at betale selv for en studerende på SU! 3 retter for 200 kr. kan de fleste vist være med på. Derfor er det ofte der, vi tager hen, hvis vi har noget at fejre eller bare savner lidt hverdagsluksus. 

Den afslappede stemning hænger selvfølgelig sammen med prisen. Man skal ikke tage på Tonys, hvis man forventer at få stolen hevet ud for sig eller at få en lang detaljeret forklaring, før hver ret serveres. Tjenerne er altså ikke på fornavn med landmænd eller vinproducenter, men det ændrer ikke på, at både maden og vinen smager forbandet godt!

Vi havde bestilt bord til kl. 20.30 og fik et hyggeligt bord i kælderen. Fordelen ved at bestille bord til efter kl. 20 er, at man dermed har bordet resten af aftenen. For at holde priserne nede kører Tonys nemlig med dobbeltseating, så man har”kun” bordet i 2 ½ time, hvis man bestiller før kl. 20. Det passer jo fint, hvis man fx skal i biografen eller teatret bagefter, men eftersom vi havde hele aftenen til at snakke og hygge, valgte vi den sene seating.

En anden grund til at prisen kan være så lav er, at Tonys kører med en begrænset menu, som til gengæld jævnligt skiftes ud: Tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Derudover er der 4 sideorders, man kan vælge til sin hovedret (eller som alternativ forret). Jeg er virkelig glad for det koncept, for det betyder, at retterne altid er sæsonnære og man bliver overrasket næsten hver gang man er der. Efterhånden bliver jeg faktisk helt mistænksom, hvis jeg ser et laaangt menukort på en restaurant. Så må priserne enten skrues op, eller nogle af råvarerne være på frost, hvis det skal løbe rundt. Tonys har dog også et parfaste gengangere, bl.a. deres Spaghetti and Meatballs, men det er fordi de simpelthen er så populære, at der ville være ramaskrig fra stamkunderne, hvis den blev taget af menuen! Ingredienserne i to-tre af retterne er så lidt ekstra luksusagtige, og kræver et tillæg på mellem 50-100 kr. – men dem kan man jo bare lade være med at vælge!

Den famøse kæmpeportion Spaghetti and Meatballs

Min ene veninde har glutenallergi og spurgte derfor den søde tjener, om hun vidste, hvad der var gluten i. Hun var straks ude at spørge i køkkenet, og det var faktisk kun pastaretterne og tiramisuen, hun ikke kunne vælge – resten enten var glutenfrit eller kunne sagtens laves glutenfrit. Super start, at hun kunne få den forret, hun gerne ville have!

Vi valgte nemlig alle tre Vitello Tunnato til forret. De andre valgmuligheder var muslingesuppe og blæksprutter – fristende! – men jeg besluttede mig for at ”go classic”. Først bestilte vi dog en flaske Ripasso (375,-) og en flaskepostevand (som er gratis – god stil!). Jeg er egentlig ikke den store vinentusiast og plejer faktisk bare at vælge den billigste (Tonys har i øvrigt glimrende rødvin til 200,- flasken), men nu var det jo lørdag J

Ripasso til folket!

Samtidig med vores forretter ankom en stor dyb skål med lækkert luftigt hvedebrød med en savlefremkaldende lækker artiskokpure i bunden, som man kunne dyppe i. Nu var vi ”desværre” så kun to til at dele brødet, men det forsvandt alt sammen alligevel - faktisk så hurtigt at jeg slet ikke nåede at tage billeder. Tonys udgave af Vitello Tunnato er virkelig elegant bygget op: De fineste små skiver lyserød kalvemørbrad, som smelter på tungen, vendt med krydderurter, sammen med en silkeblød citron-tilsmagt tuncreme, som komplimenterer kødet på smukkeste vis. Til at bryde kød- og tunsmagen var der syltet citronskål, som var syrlig og frisk uden at være bitter og tynde skivergrøn oliven. Billedet er desværre ikke det skarpeste – retten var langt smukkere i virkeligheden.

Beklager det uskarpe billede - smagen var til gengæld knivskarp!

Anden ret delte os op i to: Én glutenfri, smørmør sortfodsgris med selleri, æble og indkogt fond og to massive portioner særdeles glutenholdige spaghetti and meatballs! Det er virkelig nogle store portioner, og bordet ved siden af, som var besat af seks fuldvoksne mænd, måtte levne! Og det er virkelig en skam at levne, for pastaen er perfekt al dente, tomatsaucen smager af solmodne tomater og kødbollerne er saftige med fine nuancer af salvie. Oven på dette bjerg af mad ligger så endnu et bjerg af parmesan og findhakket persille – måske en anelse for meget persille til min smag, men det brød trods af tyngden i gluten-orgiet.

Grisebassen

Efterhovedretten var vi godt mætte, så vi slog mave med en gin&tonic, mens vi ventede på desserten: To smukke portioner vaniljeprikket pannacotta med lyserød skum lavet på blodgrape og et par estragonblade og en portion tiramisu med hvid chokolade. De to søde medspisere ville gerne have haft mere af den velsmagende og smukke blodgrape-skum, men ellers var de godt tilfredse, mens jeg var i den 7. himmel med min portion italiensk guddommelighed med masser afstærk kaffe, marsalavin, mascarpone og brud af hvid chokolade. Lidt tilfældigt anrettet, men egentlig også så meget desto mere autentisk italiensk!

Smuk pannacotta med blodgrape-skum

 Regningenlød på 1.170 kr. for alle vores udskejelser, men nøjedes man med en billigflaske rødvin og tre retter kan sådan en aften klares for 300 kr. pr. person.Alt i alt en skøn, skøn aften i selskab med to af mine yndlingsmennesker. Jegglæder mig allerede til at komme igen!

En (stor) smukt og tilfældigt anrettet portion tiramisu ved siden af sin bedste ven gin&tonic