Klassisk tiramisu, så guderne synger!

Endnu en Tony-inspireret opskrift :) Og så endda en opskrift som i den grad deler vandene! Nogle steder i Italien er det praktisk taget en dødssynd at lette sin tiramisu med piskede æggehvider, og andre steder bliver du mødt med hånlatter, hvis du serverer en ren mascarponecreme. Jeg er helt klart tilhænger af den æggehvide-berigede udgave, da den ifølge mine smagsløg er langt mere elegant og luftig: Cremen smelter nærmest sammen med de kaffe/Amaretto-dyppede lady fingers!

 

Kakao- og hindbær-drysset lækkerhed!

Portionen er til 2 MEGET lækkersultne personer – eller til 4 gæster med lidt mere selvkontrol:

• 2 æg
• 50 g sukker
• ½ stang vanilje/½ tsk. vaniljepulver
• 500 g mascarpone
• Ca. 2 dl stærk kaffe
• ½ dl Amaretto eller Kahlua
• Lady fingers (også kendt som Savoiardi-småkager)
• Kakaopulver

Æggehvider, vaniljesukker, æggeblommer, mascarpone, ladyfingers og stærk kaffe med kahlua = Halleluja-moment!



Sådan gør du:

1. Lav en god, stærk kaffe, gerne en espresso-type. Lad den køle af og bland den med Amaretto eller Kahlua alt efter, hvad barskabet har at byde på.
2.  Del æggene og sæt hviderne til side. Rør blommerne med sukker og vaniljekorn til en lys og luftig æggesnaps. Rør mascarponen grundigt i.
3. Pisk hviderne til skum og vend det forsigtigt i massen.
4. Find to skåle frem og læg først et lag ladyfingers, der først er dyppet i kaffelagen. De skal dække bunden helt, så hvis de ikke lige passer, så knæk dem i mindre stykker.
5. Derefter lægges skiftevis et lag creme og et lagkaffe/Amaretto-dyppede lady fingers, indtil skålene er fyldt – husk dog at afslutte med et lag creme, så kakaoen har noget at binde sig til.
6. Sæt skålene på køl - meget gerne natten over - ellers mindst 4-5 timer. Tiramisu bliver kun bedre af at få lov til at stå og hvile, så alle lagene mødes i en himmelsk kaffe-amaretto-vanilje-symfoni.
7. Drys et fint lag kakao over inden servering – og giv dem evt. et ekstra drys farvestrålende frysetørrede hindbær, hvis du er i hindbær/pynte-humør. Og hvornår er man ikke det?

 

Sådan spiser vi vores tiramisu: Foran computeren mens der skrives blog og behandles billeder!

 

 

 

Verdens Bedste Spaghetti & Meatballs

Inspireret af besøget på Tonys har jeg selvfølgelig udviklet min egen opskrift på Spaghetti & Meatballs! Og hvis jeg tør skrive det, vil jeg næsten sige, at den er bedre end Tonys... Opskriften er jo en rigtig Lady og Vagabonden klassiker, som er både hyggelig og velsmagende at servere. Gå all-in og sæt stearinflasker i gamle vinflasker og dæk op med rød- og hvidternet dug. Eller find en italiansk baggård at servere den i, hvis det skal være rigtig autentisk!



Opskriften rækker til 4 personer:

400 g spaghetti
Rigelige mængder parmesanost
Rigelige mængder finthakket persille

Tomatsovs

Denne tomatsovs er en velbevaret italiensk husmoder hemmelighed, som jeg nu vover at røbe alligevel. Som alting ekstra velsmagende her i livet er hemmeligheden SMØR. Og så den forholdsvis lange simretid, hvor smørret langsomt smelter, og sovsen tager smag af de kvarte løg, som i øvrigt fiskes op, når den har simret færdig.

3 dåser hakkede tomater
2 løg
100 g smør (ja, du læste rigtigt, 100 g smør!)
1 tsk. groft salt


1. Hæld de hakkede tomater op i en stor, bredpande og tilsæt smørret og de to løg (pillede og skåret i kvarte – behold lidtaf bunden, så bådene ikke falder helt fra hinanden – så er de nemlig lettere atfiske op i et stykke til sidst). Denne skønne blanding skal nu stå og simre vedsvag varme i 45 minutter, imens du laver kødbollerne. Salt smages der først tilmed til sidst.

Kødboller

Disse kødboller er heftigt inspireret af Mira Arkins skønne blog, men dog med et par ændringer. Jeg elsker fx den dybe smag af tørret koriander (selvom jeg inderligt afskyr frisk koriander! Forsvind ud af mit køkken modbydelige, sæbesmagende krydderurte-type!) og så er salvie for mig en uundværlig ingrediens i en traditionel omgang meatballs.

500 g hakket kalv/svin
1 løg
1 fed hvidløg
1 æg
½ dl. rasp
2 store spsk. fintrevet parmesan
1 dl. mælk
1 spsk. hakket frisk salvie (eller 1 tsk. tørret salvie)
1 stor spsk. hakket persille
1 tsk. tørret koriander
½ tsk. fint salt
Godt med friskkværnet sort peber – altid friskkværnet!



1. Hak løg og hvidløg meget fint. Bland kød,løg, æg, rasp, parmesan, mælk, salvie, persille, koriander, salt og peber og rørfarsen i 2 minutter, til den er sej. Steg evt. en lille prøvedelle, hvis du eri tvivl, om den er krydret nok til din smag.

2. Lad farsen hvile i køleskabet i 15minutter (imens kan opvasken jo passende ordnes… eller man kan tjekkemadblogs!)

3. Form små kødboller på størrelse med lillegolfbold. Jeg fik ca. 36 kødboller ud af denne portion.



4. Fisk de møre løg op af tomatsovsen.

5. Kog en liter vand til spaghettien.

6. Lig forsigtigt kødbollerne ned i den varmetomatsovs og kog dem ca. 10 min, til de er faste (skær evt. en bolle over, hvisdu er i tvivl). Mens bollerne simrer, koges spaghettien.



7. Anret enten hele molevitten på et stortfad, som de gør i Italien: Et kæmpe bjerg pasta, tomatsovs og kødboller medrigelige mængder friskrevet parmesanost og finthakket persille over. Ellerportionsanret i en lidt mere elegant servering (som de gør på Tonys).

Så er det jo op til dig at afgøre, om du vildele herligheden med én, som er så sød, at det er værd at få tomatsovs pånæsen, når den sidste kødbolle skal fordeles!

Kærligheds-frokost på Oubæk

I dag er det jo Valentinsdag, og jeg var så heldig at blive inviteret ud at spise af min søde kæreste. Valentinsdag er i nogles øjne en frygtelig, pladderromantisk og kommercialiseret undskyldning for at tjene uendelige mange penge på vamle kort og halvvisne roser fra diverse tankstationer. I min optik er det en fin anledning til at vise, at man holder af hinanden. Lidt ekstra kærlighed på en grå torsdag kan da aldrig skade :)

Valentins dag ligger meget belejligt i samme uge som Copenhagen Dining Week, så vi havde fået bord på Oubæk til deres Dining Week menu: 3 retter til 200 kr. inkl. en flaske San Pellegrino. Mine forventninger var høje, for jeg tjekker altid diverse anmeldelser på nettet før selve middagen, og Oubæk har fået mange roser, siden de åbnede i 2004. I mellemtiden har de dog sadlet om fra Michelin-niveau til bistro, men det gode håndværk og de lækre råvarer fornægter sig ikke, og Oubæk blev da også nævnt i Michelin-guiden i både 2011 og 2012. Da vi ankom stod der allerede en hob af gæster, som ventede på, at døren blev åbnet. Copenhagen Dining Week kan godt til tider føle lidt samlebånds-agtigt, men da vi kom ind i varmen og fik sat os til rette i de hyggelige lokaler, glemte man hurtigt, at bordet kun var vores de næste to timer.

Lynhurtigt fik vi et vinkort i hænderne, men da vi var der til frokost, blev vinen erstattet af en flaske mineralvand. Første ret stod lynhurtigt på bordet: En portion intens jordskoksuppe serveret i en dyb skål, men ærteskud, æbletern og sprøde rugbrødscroutoner til at bryde fedmen. Halvvejs igennem suppen fik suppen selskab af en kurv med saftigt maltbrød, som var perfekt til at suge de sidste lækre dråber op. Min absolout eneste anke var, at suppen godt kunne have været varmere - men sådan er det jo, når 20 mennesker skal have suppe samtidig.

Tjenerne er meget effektive, så knap nok var suppen væk, før næste ret blev fløjet ind på bordet: En smørmør kalveskank på en grov kartoffelmos omgivet af syltede perleløg, en kraftig rødvinssauce og en frisk frisesalat vendt i en syrlig vinaigrette. Ummm! Ren forkælelse for ganen, og det var en udfordring ikke at slikke tallerkenen!

Middagens søde punktum var en silkeblød crème brulée, som blev serveret i et lavt sylteglas med en smuk kugle passionsfrugtsorbet på låget, som blev taget af og sat ved siden af ved serveringen. Det bedste ved crème brulée er næsten lyden af skeen, når den bryder den smukke karamelliserede overflade, og den fede vanilje/fløde-creme og den syrlige is harmonerede hinanden perfekt.

Alt i alt min bedste Valentinsdag nogensinde: Fantastisk mad i selskab med en man elsker. What's not to love?

Italiensk lækkerhed på Tonys

I januar var jeg på Tonys – en italiensk restaurant ejet af gutterne, som også står bag bl.a. Madklubben, Frankies, Oysters & Grill osv. Tonys ligger pt. to steder i København: Havnegade 47 i Indre By og Vesterbrogade 64 på Vesterbro. Jeg har kun prøvet den, der ligger i Havnegade, men er sikker på, at der er lige så meget smæk for skillingen på Vesterbro.

Fint dækket bord med røde Peugot salt- og peberkværn

Jeg er stor fan af Madklubben-drengenes restauranter. De er hyggeligt indrettede, personalet er smilende og imødekommende, der er en afslappet stemning, fordi man selv tager bestik, hænger overtøjet og skænker vine – og så er det til at betale selv for en studerende på SU! 3 retter for 200 kr. kan de fleste vist være med på. Derfor er det ofte der, vi tager hen, hvis vi har noget at fejre eller bare savner lidt hverdagsluksus. 

Den afslappede stemning hænger selvfølgelig sammen med prisen. Man skal ikke tage på Tonys, hvis man forventer at få stolen hevet ud for sig eller at få en lang detaljeret forklaring, før hver ret serveres. Tjenerne er altså ikke på fornavn med landmænd eller vinproducenter, men det ændrer ikke på, at både maden og vinen smager forbandet godt!

Vi havde bestilt bord til kl. 20.30 og fik et hyggeligt bord i kælderen. Fordelen ved at bestille bord til efter kl. 20 er, at man dermed har bordet resten af aftenen. For at holde priserne nede kører Tonys nemlig med dobbeltseating, så man har”kun” bordet i 2 ½ time, hvis man bestiller før kl. 20. Det passer jo fint, hvis man fx skal i biografen eller teatret bagefter, men eftersom vi havde hele aftenen til at snakke og hygge, valgte vi den sene seating.

En anden grund til at prisen kan være så lav er, at Tonys kører med en begrænset menu, som til gengæld jævnligt skiftes ud: Tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Derudover er der 4 sideorders, man kan vælge til sin hovedret (eller som alternativ forret). Jeg er virkelig glad for det koncept, for det betyder, at retterne altid er sæsonnære og man bliver overrasket næsten hver gang man er der. Efterhånden bliver jeg faktisk helt mistænksom, hvis jeg ser et laaangt menukort på en restaurant. Så må priserne enten skrues op, eller nogle af råvarerne være på frost, hvis det skal løbe rundt. Tonys har dog også et parfaste gengangere, bl.a. deres Spaghetti and Meatballs, men det er fordi de simpelthen er så populære, at der ville være ramaskrig fra stamkunderne, hvis den blev taget af menuen! Ingredienserne i to-tre af retterne er så lidt ekstra luksusagtige, og kræver et tillæg på mellem 50-100 kr. – men dem kan man jo bare lade være med at vælge!

Den famøse kæmpeportion Spaghetti and Meatballs

Min ene veninde har glutenallergi og spurgte derfor den søde tjener, om hun vidste, hvad der var gluten i. Hun var straks ude at spørge i køkkenet, og det var faktisk kun pastaretterne og tiramisuen, hun ikke kunne vælge – resten enten var glutenfrit eller kunne sagtens laves glutenfrit. Super start, at hun kunne få den forret, hun gerne ville have!

Vi valgte nemlig alle tre Vitello Tunnato til forret. De andre valgmuligheder var muslingesuppe og blæksprutter – fristende! – men jeg besluttede mig for at ”go classic”. Først bestilte vi dog en flaske Ripasso (375,-) og en flaskepostevand (som er gratis – god stil!). Jeg er egentlig ikke den store vinentusiast og plejer faktisk bare at vælge den billigste (Tonys har i øvrigt glimrende rødvin til 200,- flasken), men nu var det jo lørdag J

Ripasso til folket!

Samtidig med vores forretter ankom en stor dyb skål med lækkert luftigt hvedebrød med en savlefremkaldende lækker artiskokpure i bunden, som man kunne dyppe i. Nu var vi ”desværre” så kun to til at dele brødet, men det forsvandt alt sammen alligevel - faktisk så hurtigt at jeg slet ikke nåede at tage billeder. Tonys udgave af Vitello Tunnato er virkelig elegant bygget op: De fineste små skiver lyserød kalvemørbrad, som smelter på tungen, vendt med krydderurter, sammen med en silkeblød citron-tilsmagt tuncreme, som komplimenterer kødet på smukkeste vis. Til at bryde kød- og tunsmagen var der syltet citronskål, som var syrlig og frisk uden at være bitter og tynde skivergrøn oliven. Billedet er desværre ikke det skarpeste – retten var langt smukkere i virkeligheden.

Beklager det uskarpe billede - smagen var til gengæld knivskarp!

Anden ret delte os op i to: Én glutenfri, smørmør sortfodsgris med selleri, æble og indkogt fond og to massive portioner særdeles glutenholdige spaghetti and meatballs! Det er virkelig nogle store portioner, og bordet ved siden af, som var besat af seks fuldvoksne mænd, måtte levne! Og det er virkelig en skam at levne, for pastaen er perfekt al dente, tomatsaucen smager af solmodne tomater og kødbollerne er saftige med fine nuancer af salvie. Oven på dette bjerg af mad ligger så endnu et bjerg af parmesan og findhakket persille – måske en anelse for meget persille til min smag, men det brød trods af tyngden i gluten-orgiet.

Grisebassen

Efterhovedretten var vi godt mætte, så vi slog mave med en gin&tonic, mens vi ventede på desserten: To smukke portioner vaniljeprikket pannacotta med lyserød skum lavet på blodgrape og et par estragonblade og en portion tiramisu med hvid chokolade. De to søde medspisere ville gerne have haft mere af den velsmagende og smukke blodgrape-skum, men ellers var de godt tilfredse, mens jeg var i den 7. himmel med min portion italiensk guddommelighed med masser afstærk kaffe, marsalavin, mascarpone og brud af hvid chokolade. Lidt tilfældigt anrettet, men egentlig også så meget desto mere autentisk italiensk!

Smuk pannacotta med blodgrape-skum

 Regningenlød på 1.170 kr. for alle vores udskejelser, men nøjedes man med en billigflaske rødvin og tre retter kan sådan en aften klares for 300 kr. pr. person.Alt i alt en skøn, skøn aften i selskab med to af mine yndlingsmennesker. Jegglæder mig allerede til at komme igen!

En (stor) smukt og tilfældigt anrettet portion tiramisu ved siden af sin bedste ven gin&tonic

Let og luftig cheesecake med kokos, citron og bær

Denne cheesecake er en absolut yndlings-opskrift! Hemmeligheden er den sprøde bund med et strejf af kokos og det ernæringsmæssigt interessante forhold mellem æggehvide og fløde.  Yoghurten, citronen og de piskede æggehvider gør den lækker, frisk og let i forhold til de tunge, bagte cheesecake-opskrifter som også florerer på internettet. Selv tidligere cheesecake-fornægtere har lovprist denne opskrift! Kagen er ekstra dejlig med friske hindbær og blåbær, men på denne årstid er de friske bær både dyre og kedelige og så passer et spejlblank lag bær-gele langt bedre, hvis du spørger mig.



Opskriften rækker til 6 sultne eller 8 høflige gæster:

Bund:

45 g knuste kiks (fx digestive eller bastogne hvis du er i humør til kanelsmag)

30 g smør

25 g kokos




Sådan gør du:

1. Rist kokos på en tør pande, til den er gylden, og dit køkken dufter af Indien!

2. Smelt smørret sammen med kokos og tilsæt de knuste kiks.

3. Beklæd en springform med bagepapir i bunden og med husholdningsfilm langs siderne (gøres nemmest før bunden er sat på).

4. Bred kokos/kikseblandingen ud i springformen og tryk godt til med en paletkniv.

5. Stil bunden i køleskabet og gå i gang med ostefyldet.

Cheesefilling:

70 g flormelis

Korn fra 1 vaniljestang

Revet skal og saft af 1 citron

200 g Philadelphia ost (ikke light, da konsistensen bliver mærkelig)

1 dl yoghurt naturel

3 pasteuriserede æggehvider

1 ½ dl fløde

6 blade husblas

Sådan gør du:

1. Opblød husblassen i koldt vand.

2. Lav vaniljesukker ud af flormelis og vaniljekorn (gem vaniljestangen!). Bland med Philadelphia ost, citronskal og yoghurt naturel. Pisk med en elpisker til blandingen er klumpfri.

3. Pisk æggehviderne stive i én skål og pisk derefter fløden til let skum i en andens kål (det smarte ved denne rækkefølge er, at du slipper for at vaske piskeriset op!).

4. Lun citronsaften i en lille gryde og smelt den opvredne husblas heri. Husk at du skal smelte husblas ved så lav varme, at du altid kan have en finger på bunden af gryden!

5. Hæld 1/3 af Philadelphia-blandingen op til den smeltede husblas og rør hurtigt rundt. Hæld herefter den nu afkølede husblas/Philadelphia-blanding op i resten og bland hurtigt rundt.

6. Vend forsigtigt æggehviderne og flødeskummen med Philadelphia-blandingen.

7. Tag springformen med den kolde kiksebund ud af køleskabet og hæld ostefyldet op i formen.

8. Køl ned i minimum 2 timer til fyldet har sat sig, før du tilføjer bærtoppingen.

Bærtopping:

500 g frosne bær (jeg brugte hindbær og blåbær)

Den tomme vaniljestang

70 g sukker

4 blade husblas

½ dl æblejuice

 
Sådan gør du:

1. Opblød husblassen i koldt vand.

2.  Kog bær, sukker og vaniljestang op og lad detstå og simre i 15 minutter ved svag varme.

3. Lun æblejuicen i en lille gryde.  Tilsæt den opvredne husblas og smelt ved lav varme – så lav at du kan beholde din finger på bunden af gryden under hele processen!

4. Bland husblassen med bærrene og køl gryden af i køleskabet i en time til den er kold, men stadig flydende.

5. Tag springformen ud af køleskabet og hæld den kolde bærgele ud over ostefyldet. Det bliver smukkest, hvis du først fisker bærrene op med en ske og placerer dem påkagen, og derefter hælder geleen ud over kagen.

Nyd i store stykker med dem du holder allermest af!

 

Best Buttermilk Pancakes EVER

Ingen brunch uden disse dejlige, luftige, vaniljesmagende pandekager! Hemmeligheden er kærnemælken og den piskede æggehvide, som får dem til at smage, som sad man på en amerikansk diner i Texas. De er Idas ubetingede favorit og opfindelse, og det er jeg hende evigt taknemmelig for! Tilsæt gerne citronskal, kardemomme eller andre pandekage-favorit-smage J

 

Ingredienser:

130 g mel

1 spsk. sukker

2 tsk. bagepulver

½ spsk. natron

1 tsk. vaniljesukker (hvis det skal være true american så brug vaniljeessens i stedet)

2 ½ dl kærnemælk

2 æg (mellemstørrelse)

2 spsk. smeltet smør (ca. 40 g)

Smelt smørret på en pande eller i mikrobølgeovnen. Bland mel, sukker, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker. Del æggene i hvide og blomme. Pisk kærnemælk, æggeblommer og det smeltede smør (+ evt. vaniljeessens) i melblandingen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i pandekagedejen – der SKAL være klumper i.

 

Bag pandekagerne ved mellemvarme til de er gyldenbrune og får luftbobler, og der dufter af vanilje i hele køkkenet!

 

 

Server med ahornsirup (uundværlig), frisk frugt, Nutella, vaniljeis eller – som vi gjorde – med syltede blåbær! (Ps: Blåbærrene kan nemt udskiftes med jordbær, hindbær, solbær, brombær, ribs, rabarber eller hvad der nu ligger i fryseren, men husk at justere sukkermængden ud fra syremængden i bærret. Hvis der skulle ligge en glemt kanelstang eller stjerneanis til overs fra julen, så prøv at komme den med ned til bærrene. Det giver en dejlig julet eftersmag.)

Syltede blåbær:

200 g frosne blåbær

80 g sukker

½ vaniljestang

1 spsk. citronsaft

Del vaniljestangen og mos vaniljekorn og sukker sammen i en gryde. Tilsæt blåbær, citronsaft og den tomme vaniljestang og lad det koge ved svag varme i 20 minutter. Smager skønt både koldt og varmt, men får mere syltetøjskonsistens efter en tur i køleskabet.

Fennikelsalat, persillerodspuré og dampet laks

Fennikel er ubetinget Idas hade-grøntsag! Derfor var det så meget sjovere at prøve at finde en måde at få den til at føre til smil frem for afsky. Salaten fandt jeg på i Hamborg, hvor vi handlede ind i et meget tomt supermarked; der var hverken kartofler, løg, gulerødder eller andre gængse grøntsager – derimod var der masser af fennikel! Skønt selskabet var skeptiske blev det sølle udvalg af varer til et forrygende festmåltid, da fenniklen fik selskab af gedeost, citron og modne sharonfrugter.

Denne version er dog med appelsiner, da de er superbe på denne tid af året og smager af den sol og sommer, vi vist alle savner i mørke, kolde januar. Og så er der masser af Kirks gode saltede gedeost, så fenniklen ikke skal overtale Ida helt alene :)

 

 Ingredienser

1 fennikel
Saft af ½ citron
½ tsk. salt
Sort peber
Evt. et par dråber æblecidereddike
1-2 appelsiner
½ bundt persille
½ blok af Kirks Gedeost i saltlage

Snit fennikel helt tyndt på et mandolinjern (min var indstillet til 1,5 mm) eller med en vanvittigt skarp kniv.  Tilsæt citronsaft og salt og gnid begge dele ind i den snittede fennikel med fingrene. Skær skallen af appelsinerne og skær dem i mindre stykker. Skyl, tør og hak persillen. Smuldr gedeosten med fingrene. Kom appelsin, persille og gedeost ned til den marinerede fennikel og smag efter, om den skal have lidt mere syre (æblecidereddike), salt eller peber.


Persillerodspuré

Persillerodspuré er sådan en dejlig, mild ledsager til alt fra fisk til frikadeller. Jeg koger mosen med mælk, da det giver den en helt særlig cremethed, når man blender den til sidst. Vær ikke bange for det hele fed hvidløg! Når det koger med mælken mister det alt sin skarphed og giver i stedet en mild hvidløgsnuance til puréen. Man kan i øvrigt bruge samme fremgangsmåde på et utal af andre grøntsager: Jordskokker, pastinakker, kartofler osv. Når jeg laver græskarpuré, bruger jeg dog altid en grøntsagsfond i stedet for mælk, da farven ellers bliver lidt for pastelfarvet til min smag.

750 g persillerødder
½ liter mælk (du bestemmer selv fedtprocent)

1 fed hvidløg
30 g smør
Salt og peber
½ tsk. æblecidereddike

Skræl og vask persillerødderne. Skær persillerødderne i mindre stykker og kom dem i en lille gryde sammen med det pillede hvidløgsfed og mælken. Rødderne skal koge, til de er møre, men tjek med en spids kniv efter 20 min. Når rødderne er møre hældes mælken fra i et litermål. Blend rødderne til mos sammen med det kolde smør. Juster konsistensen med den varme mælk. Smag til med salt, peber og æblecidereddike.

Dampet laks

Dampet fisk er altid en vinder herhjemme! Det er (næsten) umuligt at komme til at give fisk for meget, når man bader den i sprut og smør. Vermouth giver en dejlig syre til den fede laks, og smørret afrunder hele balladen.

Ingredienser

2 laksefileter(ca. 250 g i alt )

15 g smør
1 spsk. Vermouth

Varm ovnen op til 200® varmluft. Bred et stort stykke sølvpapir ud i et lille ovnfast fad. Læg laksefileter heri og fordel smør og Vermouth henover. Klem sølvpapiret sammen, så der ikke slipper damp ud og bag laksen i ovnen i ca. 16 minutter.