Viser opslag med etiketten our tuesday dinners. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten our tuesday dinners. Vis alle opslag

mandag den 29. april 2013

Best Chocolate Chip Cookies:

Chocolate Chip Cookies 

(12 store cookies)

Efter en hyggelig middag kreeret af min skønne kage-partner in crime, opstod en "pludselig" lyst til lidt sødt. Og, hvad er nemt, hurtigt og super lækkert? Seje og sprøde chokolade cookies- Yum!!



Alt du skal bruge for at lave disse små mirakler er:

150 g smør 
175 g brun farin
125 g sukker
2 æg
175 g mel
1/2 tsk bagepulver
140 g Chokolade (hakket)
(Evt. Hakkede nødder)

Miks den bløde smør sammen med sukker og brun farin ved hjælp af håndmikseren. Tilsæt derefter æg, og dernæst mel og bagepulver. Til slut vendes chokolade stykkerne i og de små lækkerbiskner fordeles på pladen med godt mellemrum og bages i 10-15 min ved 200 grader til de er gyldne.

Nydes lune med en stort glas iskold mælk!

P.S. hvis jeres cookie dough er blevet for varm, kan det hænde at man i stedet for 12 store cookies får ONE GIANT COOKIE (hvilket selvfølgelig ikke behøver at være en dårlig ting, da man slipper for at dele, ha ha). Hvis dette vil undgås kan det anbefales af afkøle dejen i køleskabet ca. 20 min inden de formes.

Rocky Road Cookies

Disse Rocky Road Cookies er essensen af American delightfulness - Chewy, while crunchy and packed with chocolate.... mmmmmmmmmm...... savle savle.... Kan VIRKELIG anbefales!


150 g smør (blødt)
175 g brun farin
125 g sukker
2 æg 
140g mel
4 spsk kakao pulver
1/2 tsk bagepulver
140 g Chokolade (hakket)
Hakkede nødder
En god håndfuld marshmallows

- same method, more awesomeness!! Enjoy <3

tirsdag den 23. april 2013

Best Brownies EVER




Dette er uden konkurrence verdens bedste brownie-opskrift (måske på grund af forholdet mellem smør, chokolade og mel)! Den bliver perfekt HVER GANG og vækker lykke på enhver desserttallerken/kagebord/fødselsdag/brunchbuffet/tømmermændsspisning i sengen. Opskriften er inspireret af Jamie Olivers "Fifteen brownie" men er siden hen blevet perfektioneret til vores kræsne og brownie-øvede smagsløg. Forbered dig på beundring og grådige gæster på jagt efter opskriften!

Ingredienser:

200 g god chokolade (gerne 70%)
250 g smør
80 g kakaopulver
65 g mel
1 tsk bagepulver
350 g sukker
4 æg
50 g nødder (vi vil stærkt anbefale valnødder- Mette HADER hasselnødder)

Start med at tænde ovnen på 180°C. Smelt derefter smør og chokolade i et vandbad. Bland kakao, mel, bagepulver og sukker sammen i en skål og hæld choko-smør blandingen på til de tørre ingredienser. Pisk i to minutter med en elpisker til dejen er skinnende og blank. Pisk æggene i ét af gangen og tilsæt til sidst de hakkede (eller hele - smag og behag) valnødder.

Smør en lille firkantet bageform (ca. 20x30) med smør eller beklæd den med bagepapir. Hæld dejen ud i formen og bag i ovnen i ca. 20-25 min. Hold godt øje - kagen skal være klæg i midten, hvis det skal være en ægte amerikansk brownie!

Køl brownien af før du serverer den. Den er bedst, når den har sat sig :)

Server med frisk frugt, coulis vaniljeis, flødeskum eller et andet yndlingstilbehør!



Baileys Frosting: 

Øverste billede er pyntet med en lækker Baileys Frosting,
bestående af:

100g Smør,
4 spsk bailey
1 tsk vaniljeessens
Flormelis (mængde = indtil den ønskede konsistens er opnået)

Evt. tilsæt farvet paste for at opnå en mere festlig farve frosting (Brug dog AldriG flydende frugtfarve i en frosting, da det gør det svært at få massen fast) Vi valgte at tilsætte en brun paste, for at få et lækkert chokolade-look.

torsdag den 7. februar 2013

Let og luftig cheesecake med kokos, citron og bær

Denne cheesecake er en absolut yndlings-opskrift! Hemmeligheden er den sprøde bund med et strejf af kokos og det ernæringsmæssigt interessante forhold mellem æggehvide og fløde.  Yoghurten, citronen og de piskede æggehvider gør den lækker, frisk og let i forhold til de tunge, bagte cheesecake-opskrifter som også florerer på internettet. Selv tidligere cheesecake-fornægtere har lovprist denne opskrift! Kagen er ekstra dejlig med friske hindbær og blåbær, men på denne årstid er de friske bær både dyre og kedelige og så passer et spejlblank lag bær-gele langt bedre, hvis du spørger mig.



Opskriften rækker til 6 sultne eller 8 høflige gæster:

Bund:

45 g knuste kiks (fx digestive eller bastogne hvis du er i humør til kanelsmag)
30 g smør
25 g kokos




Sådan gør du:

1. Rist kokos på en tør pande, til den er gylden, og dit køkken dufter af Indien!
2. Smelt smørret sammen med kokos og tilsæt de knuste kiks.
3. Beklæd en springform med bagepapir i bunden og med husholdningsfilm langs siderne (gøres nemmest før bunden er sat på).
4. Bred kokos/kikseblandingen ud i springformen og tryk godt til med en paletkniv.
5. Stil bunden i køleskabet og gå i gang med ostefyldet.

Cheesefilling:

70 g flormelis
Korn fra 1 vaniljestang
Revet skal og saft af 1 citron
200 g Philadelphia ost (ikke light, da konsistensen bliver mærkelig)
1 dl yoghurt naturel
3 pasteuriserede æggehvider
1 ½ dl fløde
6 blade husblas
Sådan gør du:
1. Opblød husblassen i koldt vand.

2. Lav vaniljesukker ud af flormelis og vaniljekorn (gem vaniljestangen!). Bland med Philadelphia ost, citronskal og yoghurt naturel. Pisk med en elpisker til blandingen er klumpfri.
3. Pisk æggehviderne stive i én skål og pisk derefter fløden til let skum i en andens kål (det smarte ved denne rækkefølge er, at du slipper for at vaske piskeriset op!).
4. Lun citronsaften i en lille gryde og smelt den opvredne husblas heri. Husk at du skal smelte husblas ved så lav varme, at du altid kan have en finger på bunden af gryden!
5. Hæld 1/3 af Philadelphia-blandingen op til den smeltede husblas og rør hurtigt rundt. Hæld herefter den nu afkølede husblas/Philadelphia-blanding op i resten og bland hurtigt rundt.
6. Vend forsigtigt æggehviderne og flødeskummen med Philadelphia-blandingen.
7. Tag springformen med den kolde kiksebund ud af køleskabet og hæld ostefyldet op i formen.
8. Køl ned i minimum 2 timer til fyldet har sat sig, før du tilføjer bærtoppingen.

Bærtopping:

500 g frosne bær (jeg brugte hindbær og blåbær)
Den tomme vaniljestang
70 g sukker
4 blade husblas
½ dl æblejuice

 
Sådan gør du:
1. Opblød husblassen i koldt vand.
2.  Kog bær, sukker og vaniljestang op og lad detstå og simre i 15 minutter ved svag varme.
3. Lun æblejuicen i en lille gryde.  Tilsæt den opvredne husblas og smelt ved lav varme – så lav at du kan beholde din finger på bunden af gryden under hele processen!
4. Bland husblassen med bærrene og køl gryden af i køleskabet i en time til den er kold, men stadig flydende.
5. Tag springformen ud af køleskabet og hæld den kolde bærgele ud over ostefyldet. Det bliver smukkest, hvis du først fisker bærrene op med en ske og placerer dem påkagen, og derefter hælder geleen ud over kagen.


Nyd i store stykker med dem du holder allermest af!

 

tirsdag den 15. januar 2013

Fennikelsalat, persillerodspuré og dampet laks

Fennikel er ubetinget Idas hade-grøntsag! Derfor var det så meget sjovere at prøve at finde en måde at få den til at føre til smil frem for afsky. Salaten fandt jeg på i Hamborg, hvor vi handlede ind i et meget tomt supermarked; der var hverken kartofler, løg, gulerødder eller andre gængse grøntsager – derimod var der masser af fennikel! Skønt selskabet var skeptiske blev det sølle udvalg af varer til et forrygende festmåltid, da fenniklen fik selskab af gedeost, citron og modne sharonfrugter.

Denne version er dog med appelsiner, da de er superbe på denne tid af året og smager af den sol og sommer, vi vist alle savner i mørke, kolde januar. Og så er der masser af Kirks gode saltede gedeost, så fenniklen ikke skal overtale Ida helt alene :)
 


 Ingredienser

1 fennikel
Saft af ½ citron
½ tsk. salt
Sort peber
Evt. et par dråber æblecidereddike
1-2 appelsiner
½ bundt persille
½ blok af Kirks Gedeost i saltlage

Snit fennikel helt tyndt på et mandolinjern (min var indstillet til 1,5 mm) eller med en vanvittigt skarp kniv.  Tilsæt citronsaft og salt og gnid begge dele ind i den snittede fennikel med fingrene. Skær skallen af appelsinerne og skær dem i mindre stykker. Skyl, tør og hak persillen. Smuldr gedeosten med fingrene. Kom appelsin, persille og gedeost ned til den marinerede fennikel og smag efter, om den skal have lidt mere syre (æblecidereddike), salt eller peber.


Persillerodspuré

Persillerodspuré er sådan en dejlig, mild ledsager til alt fra fisk til frikadeller. Jeg koger mosen med mælk, da det giver den en helt særlig cremethed, når man blender den til sidst. Vær ikke bange for det hele fed hvidløg! Når det koger med mælken mister det alt sin skarphed og giver i stedet en mild hvidløgsnuance til puréen. Man kan i øvrigt bruge samme fremgangsmåde på et utal af andre grøntsager: Jordskokker, pastinakker, kartofler osv. Når jeg laver græskarpuré, bruger jeg dog altid en grøntsagsfond i stedet for mælk, da farven ellers bliver lidt for pastelfarvet til min smag.

750 g persillerødder
½ liter mælk (du bestemmer selv fedtprocent)
1 fed hvidløg
30 g smør
Salt og peber
½ tsk. æblecidereddike
Skræl og vask persillerødderne. Skær persillerødderne i mindre stykker og kom dem i en lille gryde sammen med det pillede hvidløgsfed og mælken. Rødderne skal koge, til de er møre, men tjek med en spids kniv efter 20 min. Når rødderne er møre hældes mælken fra i et litermål. Blend rødderne til mos sammen med det kolde smør. Juster konsistensen med den varme mælk. Smag til med salt, peber og æblecidereddike.

Dampet laks

Dampet fisk er altid en vinder herhjemme! Det er (næsten) umuligt at komme til at give fisk for meget, når man bader den i sprut og smør. Vermouth giver en dejlig syre til den fede laks, og smørret afrunder hele balladen.
















Ingredienser

2 laksefileter(ca. 250 g i alt )
15 g smør
1 spsk. Vermouth
Varm ovnen op til 200® varmluft. Bred et stort stykke sølvpapir ud i et lille ovnfast fad. Læg laksefileter heri og fordel smør og Vermouth henover. Klem sølvpapiret sammen, så der ikke slipper damp ud og bag laksen i ovnen i ca. 16 minutter.

onsdag den 9. januar 2013

Once upon a Time...

... begyndte to barndomsveninder et ugentligt ritual: Tuesday Dinners! Vi besluttede, at alle de fantastiske retter (og desserter!) som hver tirsdag blev kreeret i kollegiekøkkenerne ikke måtte gå til spilde og derfor måtte deles. Velkommen! Vi glæder os til at invitere jer med til Tuesday Dinner :)

XOXO

Mette og Ida